Da journalist og forfatter Mads Ellesøe blev ramt af en alvorlig hjernerystelse, fulgte måneder med voldsomme senfølger og uden den rette hjælp i Danmark. Først i USA fandt han en aktiv og tværfaglig tilgang til senfølger af hjernerystelse, som blev vendepunktet i hans liv.
I dag bruger han sine erfaringer hos Cervello, som tilbyder rehabiliteringsforløb baseret på 3 års forskning fra egen neuroklinik, de danske kliniske retningslinjer og erfaringer fra USA’s førende hjernerystelsesklinikker.
Hvad er senfølger efter hjernerystelse?
Mange oplever, at en hjernerystelse ikke bare betyder kortvarige symptomer. Når symptomer varer ved i måneder eller år, kaldes det senfølger af hjernerystelse.
De mest almindelige symptomer er:
- Kognitive: hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, mental udtrætning
- Fysiske: hovedpine, svimmelhed, søvnforstyrrelser, træthed
- Emotionelle: angst, stress, humørsvingninger og depression
- Syns- og vestibulære: lysfølsomhed, dobbeltsyn, balanceproblemer
Senfølger af hjernerystelse kan gribe dybt ind i hverdagen og gøre det svært at arbejde, deltage i sociale aktiviteter eller klare almindelige opgaver. Mange beskriver det som at “miste sig selv” – fordi hjernen ikke længere fungerer som før.
Mads Ellesøes oplevelse
Fra skade til senfølger
I 2021 faldt Mads Ellesøe på badeværelset og slog hovedet. Et tilsyneladende ufarligt uheld viste sig at få alvorlige konsekvenser. Diagnosen var en hjernerystelse, men i stedet for at gå over i løbet af uger, udviklede den sig til et langvarigt forløb med senfølger.
Lys, lyde og bevægelse blev pludselig ubærlige. Han kunne ikke læse, se tv eller være sammen med sine børn i længere tid ad gangen. Hjernen var overbelastet – og de almindelige råd om “at hvile og vente” hjalp ikke.
Mads fortæller, at det føltes som om hjernen gik i sort og at han havde mistet evnen til at fungere i verden. Livet blev sat på pause – hjernen kunne ganske enkelt ikke følge med.
Beslutningen om at søge behandling
Efter mere end et år uden markant bedring og uden hjælp fra det danske sundhedssystem begyndte Mads at undersøge andre muligheder.
Han fandt til sidst en klinik i Pittsburgh, USA, hvor man arbejder ud fra en helt anden tilgang til hjernerystelse behandling – nemlig aktiv rehabilitering frem for passiv hvile.
Denne beslutning blev et afgørende vendepunkt.
Behandlingen i USA
Tværfaglig screening og plan
I USA gennemgik Mads en omfattende tværfaglig screening med specialister i neurorehabilitering. Her blev balance, syn, koordination og kognitive funktioner testet grundigt. Resultaterne blev samlet i en individuel rehabiliteringsplan, hvor fokus var at genoptræne hjernen gennem målrettet eksponering.
Rehabilitering af senfølger
Forløbet omfattede daglige øvelser for syn, balance og motorik, kognitiv træning og gradueret fysisk aktivitet. Træningen var forskningsbaseret og byggede på neuroplasticitet – hjernens evne til at danne nye forbindelser, når den eksponeres korrekt.
Denne aktive tilgang til senfølger og hjernerystelses behandling var i skarp kontrast til de råd om hvile, han tidligere havde fået i Danmark.
Fik det hurtigt bedre
Mads fulgte planen. Efter få uger begyndte han at mærke en tydelig forbedring i energi, balance og koncentration.
Inden han rejste hjem til Danmark, blev der fulgt op på hans udvikling og planen blev justeret. Ved hjælp af data og kliniske tests kunne specialisterne se præcist, hvor hjernen stadig var udfordret, og hvordan træningen skulle tilpasses.
Resultaterne for Mads Ellesøe
Efter et intensivt forløb i USA oplevede Mads store fremskridt. De værste symptomer aftog, og han kunne gradvist vende tilbage til et mere normalt liv. Selvom nogle udfordringer stadig var til stede, havde han fået kontrol, redskaber og troen på bedring tilbage.
“Jeg gik fra at føle mig fanget i mørket til at kunne tænke klart igen. Behandlingen gav mig håbet tilbage”, fortæller Mads Ellesøe.
Oplevelsen ændrede hans syn på både sundhedssystemet og på, hvordan senfølger efter hjernerystelse bør behandles.
Inspiration til andre med senfølger
Mads’ historie viser, at der findes veje ud af senfølger efter hjernerystelse, selv når alt synes håbløst.
Hans vigtigste råd til andre er:
- Vær aktiv – hjernen kommer sig bedst gennem gradvis eksponering.
- Søg hjælp fra specialister, der arbejder tværfagligt og helhedsorienteret.
- Vær ikke bange for dine symptomer – pas på ikke at skærme dig for meget fra verden
Mads Ellesøe har siden sin skade været en vigtig stemme i debatten om hjernerystelser og senfølger. Han har delt sin historie i bogen ”Rystet”, podcasten ”Faldet” på dr.dk og foredrag, hvor han åbent fortæller om vejen fra total afmagt til håb og nyt liv.
I dag arbejder Mads Ellesøe hos Cervello, hvor han bruger sine erfaringer til at skabe mere opmærksomhed om området og støtte andre, der kæmper med langvarige følger efter hjernerystelse. “Det føles meget meningsfyldt for mig at være med til at skabe det tilbud, jeg selv manglende da jeg slog hovedet. Og det gør mig oprigtig glad at se vores deltagere få det bedre” siger han.
I Cervello tilbyder vi tværfaglig rehabilitering med højtspecialiserede neurospecialister, baseret på den nyeste forskning, de danske kliniske retningslinjer og erfaringer fra USA’s førende hjernerystelsesklinikker.
Praktisk og næste skridt
Hvis du selv eller en pårørende oplever senfølger efter hjernerystelse, kan det være en god idé at tale med specialister, der har erfaring med tværfaglig rehabilitering.
Hos Cervello kan du få en grundig screening og individuel plan for dit videre forløb.
Ring eller skriv i dag og hør mere om Cervellos forløb – og tag første skridt mod at få livet tilbage.
Ring til Mads på 4880 8517
Skriv til Mads på me@cervello.dk
FAQ – svar på oftest stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at komme sig efter en hjernerystelse?
De fleste får det godt igen efter få dage, men nogle oplever senfølger af hjernerystelse i flere måneder eller år. En aktiv, målrettet rehabilitering kan forkorte forløbet.
Hvad gør man ved langvarige symptomer?
Søg hjælp hos tværfaglige neurospecialister med erfaring i senfølger af hjernerystelse, der arbejder med både syn, balance, kognition, muskler, led og mental sundhed.
Hvordan hjælper tværfaglig rehabilitering?
Flere faggrupper samarbejder om at genopbygge hjernens funktioner. Det giver en helhedsorienteret indsats og hurtigere fremgang.
Kan man træne under rehabilitering?
Ja – med professionel vejledning. Kontrolleret, gradueret fysisk aktivitet er en vigtig del af moderne hjernerystelsesrehabilitering.
