Skip to main content

I klinikken.
Neuropsykologisk forløb

I Cervellos neuropsykologiske klinik møder du et team af erfarne neuropsykologer, der er klar til at hjælpe dig med grundige undersøgelser og samtaleforløb. De neuropsykologiske undersøgelser kan fx bruges til at kortlægge funktionsniveau og senfølger efter en skade på hjernen.

Neuropsykologer arbejder blandt andet tæt sammen med dygtige fysioterapeuter, ergoterapeuter og logopæder. Teamet har stor erfaring med at hjælpe mennesker med forskellige udfordringer, såsom hjerneblødning, blodprop i hjernen samt kognitive funktions-
nedsættelser efter eksempelvis hjernerystelse eller depression.

Vores neurospecialister besøger også mange sociale botilbud for at yde støtte til mennesker med fx udviklingshæmning, autisme, ADHD og PTSD.

Ydelser i klinikken

Neuropsykologiske
undersøgelser og screeninger

  • Er der behov for en undersøgelse i forbindelse med en bevilling af fx pension, fleksjob eller BPA-ordning?
  • Er der behov for en neuropsykologisk screening i forbindelse med senfølger efter en skade på hjernen?
  • Skal det kognitive funktionsniveau kortlægges for at undersøge, hvilken støtte og vejledning, der er behov for at bevilge, så hverdagen fungerer?

Psykologerne udfører omhyggelige og detaljerede neuropsykologiske undersøgelser og screeninger baseret på evidensbaserede metoder. Processerne er gennemprøvede og sikrer præcise og pålidelige resultater.

Støttende samtaler og psykologisk rehabilitering

  • Oplever du angst og bekymringer for fremtiden?
  • Har du svært ved at tage initiativ og planlægge?
  • Har du kroniske smerter som fx hovedpine eller nakkesmerter?
  • Er du familie / pårørende og har du behov for støtte til at mestre hverdagen?

Cervello tilbyder trygge og støttende samtaleforløb og psykologisk rehabilitering. Psykologerne sørger for, at du føler dig hørt og støttet gennem hele forløbet.

Kognitiv træning

  • Oplever du udfordringer med hukommelse eller opmærksomhed?
  • Ønsker du at forbedre dine kognitive færdigheder?
  • Er der tidspunkter på dagen, hvor dine kognitive udfordringer er tydeligere?

Det neuropsykologiske team arbejder langsigtet og med stor tålmodighed for at støtte din personlige udvikling og give dig de bedste redskaber til at skabe en velfungerende hverdag.

Teamet hjælper med kognitive udfordringer, der strækker sig fra sprogforståelse og eksekutiv funktion til opmærksomhed eller problemløsning.

Kontakt os i dag

Sygeplejerske og faglig rådgiver Betina Bjærgager hjælper dig med at finde den helt rigtige løsning til netop jeres behov. Ring på 9292 3635 eller skriv til bbj@cervello.dk

Skriv til Betina